LYSNINGEN – et forbedret og endnu mere eksklusivt projekt er på vej
LYSNINGEN er under udvikling på en af Blokhus’ bedste og mest attraktive placeringer – tæt på byen, naturen, Blokhus Gateway og Vesterhavet.

Som følge af uforudsete udfordringer i projektforløbet har vi valgt at bruge tiden konstruktivt. I tæt samarbejde med den anerkendte arkitekt Mette Fredskild Studio har vi videreudviklet og tilpasset projektet med en klar ambition: At skabe et endnu stærkere arkitektonisk udtryk og løfte kvaliteten, materialevalget og detaljeringen til et markant højere niveau.
Resultatet bliver et eksklusivt og helstøbt projekt, hvor arkitektur, materialer, lys og landskab tænkes sammen til én samlet oplevelse.
Husene får et stærkt og tidløst arkitektonisk udtryk med gennemtænkte planløsninger, nøje udvalgte materialer og et detaljeniveau, der vil adskille LYSNINGEN markant fra det traditionelle fritidshusmarked.
Alle huse er designet til at skabe mest mulig eksklusivitet og privatliv – i tæt forbindelse med den smukke natur og samtidig tæt på Blokhus by.
Alle udeområder anlægges og beplantes med størst mulig omtanke for det samlede indtryk, lige fra den afsluttende stenbelægning på vejene, græsarmeringssten, træterrasser og den sidste kupering med vildtbeplantning.


Ingen standardløsninger – kvalitet i hver eneste detalje
I LYSNINGEN har vi bevidst valgt en anden tilgang end den traditionelle. Der er ikke tale om standardmaterialer, standardinventar eller traditionelle pakkeløsninger. Hvert enkelt valg er truffet med fokus på arkitektonisk sammenhæng, funktionalitet, kvalitet og lang levetid.
Der anvendes udelukkende nøje udvalgte materialer og gennemtænkte løsninger, som understøtter husenes arkitektur og skaber en gennemgående helhed fra rum til rum.
Inventarløsningerne er specialtilpasset projektet i samarbejde med Svane Køkkenet, mens specialproducerede snedkerløsninger i egetræ bliver et gennemgående arkitektonisk element i hele huset. Egetræet går igen på tværs af inventar, døre og specialdetaljer og er med til at skabe en varm, rolig og eksklusiv sammenhæng mellem husets forskellige rum.
Detaljerne er tænkt ind som en integreret del af arkitekturen. Blandt andet udføres husene med egetræsfordøre, indbyggede skydedøre i egetræ i fuld højde til loft, indbygningsarmaturer og døre uden traditionelle indfatninger. Det giver et rent, roligt og konsekvent udtryk, hvor materialer og linjer får lov til at stå frem uden unødvendige forstyrrelser.
Også belysningen er behandlet som en væsentlig del af arkitekturen. Der udarbejdes en gennemarbejdet belysningsplan, som tilpasses det enkelte hus, rummenes funktioner og arkitektoniske kvaliteter. Målet er ikke blot at skabe lys, men at understøtte materialerne, rummenes stemning og husets arkitektoniske linjer – både i dagslys og efter mørkets frembrud.
Det er summen af de mange gennemtænkte valg, der skaber den samlede kvalitet. Fra de store arkitektoniske greb til de detaljer, man først opdager, når man bor i huset.
Byggeriet er i gang
Udstykningen og byggemodningen er allerede i fuld gang, og første etape forventes afleveret i sommeren 2027.
Samtidig står det helt nye og lækre aktivitets- og pool-område hos Blokhus By Camping færdigt og er taget i brug.
For samtlige købere af huse i LYSNINGEN medfølger en tinglyst brugsret til faciliteterne og adgang via en eksklusiv, direkte indgang fra LYSNINGEN. Det giver ejerne en særlig kombination af privatliv og adgang til attraktive faciliteter for både børn og voksne – og tilfører LYSNINGEN en ekstra dimension, som er sjælden på det danske fritidshusmarked.
Salgsstart i 2027
De resterende huse i LYSNINGEN forventes udbudt til salg omkring påsken 2027.
Med det videreudviklede projekt har vi hævet ambitionsniveauet markant. Arkitekturen er blevet skarpere, materialerne mere eksklusive, løsningerne mere individuelle og detaljeniveauet højere.
Vi tør derfor godt love, at LYSNINGEN bliver værd at vente på.
Følg udviklingen af LYSNINGEN her på hjemmesiden og på vores sociale medier, hvor vi løbende deler nyt om projektet, byggeriet, arkitekturen og den kommende salgsstart.